TERAPI

Identitet

Der kan være mange årsager til, at du kan opleve, at du vakler i din identitetsfølelse. Måske har du haft en opvækst, som har givet lidt plads til hele dig. Måske har du været i et usundt parforhold, hvor du har mistet dig selv. Måske har du pleaseradfærd. Måske er du blevet forælder, er droppet ud af uddannelse, har mistet dit arbejde, er blevet skilt eller har været ude for en ulykke eller har (haft) en alvorlig sygdom, som har ændret dig.

Følelsesmæssige tegn
Lavt selvværd
Usikkerhed
Forvirring
Frustration
Manglende livsglæde
Tristhed
Angst
Meningsløshed
Sorg
Skam


Fysiske tegn
Indre uro
Smerter i brystet
Mavepine
Svimmelhed

Adfærdsmæssige tegn
Følelse af at være handlingslammet
Svært at se fremtiden tydeligt for sig

Psykologhjælp, når du har mistet din retning

“Hvem er jeg… nu?”
Identitetskrise hænger ofte sammen med en eksistentiel krise, hvor vi pludselig står i en situation, hvor vores tidligere erfaringer og reaktionsmåder ikke længere er tilstrækkelige – eller vi ikke længere ønsker, at gøre dét, som vi før gjorde. Det sker ofte, når vi befinder os ved en skillevej i livet, hvor store valg skal træffes og vi afslutter én livsfase og påbegynder en anden; fra barn til voksen, fra single til parforhold (eller omvendt) eller fra arbejdsliv til pension. Dette kan vække tristhed over at skulle tage afsked med det, der var og bekymringer ift. at tage imod alt det nye.

Spørgsmål som disse kan opstå:
Er jeg god nok?
Hvordan finder jeg min vej?
Hvad har jeg brug for?
Hvor er mine grænser?
Har jeg valgt rigtigt indtil nu?
Hvad vil jeg med mit liv?

Hvorfor tør jeg ikke gøre det, der føles rigtigt?

Lavt selvværd og din rolle i familien
Identitet er forbundet med vores selvfølelse, ret til at eksistere og til at være elsket. I vores opvækst kan vi være blevet tillagt bestemte roller af fx omsorgsgivere eller lærere, såsom “den kloge”, “den søde”, “den hidsige”, “den dygtige” eller “den dumme”. Sådanne labels kan medføre, at vi (ofte ubevidst) stræber efter at være gode nok og forsøger at leve op til andres forventninger og forestillinger om os, så vi kan passe ind og blive accepterede af andre. Vi styres derfor her af “bør” og “skal”, som vi bruger meget energi på at lykkes med, fordi det ligger evolutionært meget dybt i os, at vi relationelt er en del af flokken – også selvom det kan være på bekostning af os selv.

Det svære i at sige farvel og goddag til forandringen
Det er enormt smertefuldt at stå midt i en identitetskrise og det kan vække svære følelser som tristhed, meningsløshed, afmagt og selvhad. Måske tager du afstand til den, du var eller mærker, at du har mistet fodfæstet. Vi må derfor møde vores tidligere selv med kærlige øjne, for han/hun gjorde sit allerbedste – og samtidig nænsomt tage skridt henimod vores nye jeg. Eller omvendt, se medfølende på den, vi er nu, på trods af savn til vores tidligere jeg, som måske var mere rask eller succesfuld.

Jeg vil gerne give dig et rum, hvor der er plads til hele dig og til at udforske og udfolde dén, som du er lige nu med alt det, som du har med dig. Jeg vil tilbyde et trygt sted, som du kan vende tilbage til i processen henimod et liv, hvor du er dig.

Psykologsamtaler i Aars – altid nær dig.

Afsnittet er inspireret af skriv af Christianshavns Kognitive Psykologklinik, Psyklus og levlykkeligt.