Psykologhjælp, når du føler dig svigtet
2 ud af 5 har en utryg tilknytning
Det er derfor mange af os, som har haft en utryg tilknytning.
1. Ængstelig ambivalent tilknytning
Barndom: Barnets opvækst har været præget af uforudsigelige forældre, hvor forældrene har perioder, hvor de er givende og perioder hvor de er fraværende. Det er derfor svært for barnet at regne ud, hvordan det vil blive mødt lige dén dag og om det bliver mødt eller trøstet. Det kan også være, at forældrene har narcissistiske træk, er umodne eller usikre. Eller være kombineret med et pludseligt tab i barnets liv, såsom dødsfald, skilsmisse eller indlæggelse. Det resulterer i, at barnet oplever stress i sociale sammenhænge og altid er på vagt og opmærksom på forældrenes behov og humør. Barnet kan klamre sig til forældrene og have svært ved at finde ro, samt have en indre uro med nervøsitet og ængstelighed – selv når forældrene møder det med omsorg.
Parforhold: Den unge/voksne vil fortsat “scanne rummet”, når det er i sociale sammenhænge og registrere om, der er mulighed for tilknytning. Når der er tilknytning aktiveres angsten for at blive forladt. Han/hun kan ubevidst overdrive sit behov for at få hjælp og opmærksomhed, og kan komme til at lede efter tegn på, at han/hun ikke er elsket. Der er ofte lav selvtillid og lavt selvværd.
2. Undvigende / afvisende tilknytning
Barndom: Barnet har haft forældre, hvis adfærd var præget af afvisning, distance, tillukkede følelsesmæssigt, kritik, censur, ignorering. Barnet har derfor været meget alene og har ikke haft oplevelsen af, at dets forældre var følelsesmæssigt til rådighed. Barnet har derfor følt sig afvist, ignoreret, ikke god nok og ikke værd at elske. Det resulterer i, at det ikke søger hjælp hos sine forældre (eller andre), da barnet er bange for at blive afvist og barnet forsøger at undertrykke sine behov. Barndommen huskes faktuelt eller idylliserer den.
Parforhold: Det er svært for den unge/voksne at opbygge stærke relationer, da det er svært ved at tro på, at han/hun er elsket. Han/hun kan dømme sin partner for at have behov for kontakt og ser dette som svaghed. Han/hun forventer afvisning og hårdhed i parforholdet og det vil derfor være svært fx at have øjenkontakt eller være tæt fysisk. Der kan være høj selvtillid, men lavt selvværd.
3. Disorganiseret / desorganiseret tilknytning
Barndom: Barnet har oplevet, at forældrene eller andre omsorgspersoner ar været kilde til utryghed, fordi de har signaleret “kom” og “bliv væk” på samme tid. Barnet har derfor oplevet modsatrettede behov, da det har følt behov for både tilknytning og beskyttelse. Forældrenes adfærd har været skræmmende og uforudsigelige, og de har ikke kunnet være til stede for barnet. Det kan være grundet alkohol, traumer og/eller psykisk sygdom, og der har ofte været en voldsomhed i skift og i fx raseri. Det resulterer i, at barnet er fanget i et dilemma, hvor det biologisk set ønsker at søge sine forældre for beskyttelse, men samtidig også vil flygte fra dem, da de er farlige og gør barnet utrygt. Der er tale om stor utryghed og megen angst i barnet.
Parforhold: Den unge/voksne søger ihærdigt efter kærlighed og tryghed, men er samtidig skræmt af den. Han/hun kan række ud og derefter trække sig, kan angribe verbalt eller fysisk.
Jeg vil gerne skabe en tryg setting for dig, når vi skal tale om din opvækst, hvor du har følt dig svigtet. Jeg vil støtte dig i processen henimod et liv, hvor du kan turde stole mere på dine nære relationer og hvor du kan møde dig selv med omsorg for “det lille barn” i dig.
Psykologsamtaler i Aars – altid nær dig.
Afsnittet er inspireret af Relationshuset Hvass, Skive.
