INFO OM

Vilkår og afbud

Tilskud til terapi
Jeg har ikke ydernummer og tager derfor ikke imod lægehenvisninger. Der er dog andre muligheder for at blive hjulpet økonomisk og det er via en sundhedsforsikring. Jeg samarbejder ikke med specifikke forsikringsselskaber, så det er derfor vigtigt, at de har frit psykologvalg:
– Hvis du har en privat sundhedsforsikring, så kan du kontakte dem og undersøge, om du kan få tilskud til behandlingen helt eller delvist hos mig.
– Du kan også undersøge, om du har en sundhedsforsikring via din arbejdsplads og om du kan få dækket psykologsamtaler hos mig herigennem.

Medlemsskab og autorisation
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.
Jeg er i 2024 blevet autoriseret af Psykolognævnet, hvilket betyder, at jeg er underlagt deres tilsyn og at jeg er forpligtet til at leve op til deres retningslinjer. Derudover er det et kvalitetsstempel på, at jeg har modtaget faglig supervision og at jeg har en stor klienterfaring.

Betaling som privatperson
Betaling kan ske under selve psykologsamtalen med MobilePay eller der kan betales inden for 7 dage ved almindelig bankoverførsel. Du modtager altid en faktura.

Betaling ved tilskud fra forsikringsselskab
Hvis du får samtalerne helt eller delvist dækket af et forsikringsselskab betales samtalerne også som beskrevet ovenfor. Du skal herefter selv sende din faktura videre til dit forsikringsselskab, for at få refusion fra dem. Jeg sender altså ikke faktura direkte til forsikringsselskabet.

Afbud: Husk at melde afbud i god tid
Afbud skal ske senest 24 timer før terapisessionen, så jeg kan nå at give tiden til en anden. Sker afbud senere eller udebliver du, så faktureres fuld betaling for sessionen, da jeg så ikke kan nå at tilbyde tiden til en anden.

Afbud kan ske via mail eller på sms; se info nedenfor!

Meld afbud her

Send mail til mosebopsykologpraksis@protonmail.com
eller skriv sms til 60561008

Husk, at du også kan oprette en sikker mail via www.proton.me